Jydsk Lasercenter

Hud- og laserklinik med lang erfaring og diskret beliggenhed. Førende i Skandinavien indenfor avanceret laserbehandling af hudsygdomme og kosmetiske hudforandringer med smuk og diskret beliggenhed direkte ud til Limfjorden i Nordvestjylland. Vi tilbyd... mere

Jydsk Lasercenter-Kontakt
Behandlinger

Slap hud - Aluma RF



Blid effektiv og naturlig behandling til hudopstramning af slap hud



Fordele

  • Reducerer fine linjer, rynker og folder

  • Opstrammer huden

  • Forbedrer ældre og solskadet hud

  • Stimulerer ny kollagen vækst i dermis (det dybere hudlag - 'læderhuden')

  • Smertefri

  • Minimal risiko

  • Ingen downtime - du kan genoptage normale aktiviteter straks efter

 

Velegnet til

  • Ansigt

  • Hals

  • Hænder

  • Mave

  • Lår

  • Knæ

  • Balder


Hvordan virker RF Aluma behandlingen mod slap hud


Aluma er en radiofrekvens enhed, der opstrammer og udglatter slap hud - en slags "non-kirurgisk ansigtsløft". Behandlingen er udviklet af Lumenis i Californien og er FDA godkendt (Food & Drug Administration - USA) til udglatning og opstramning af rynker, fine linjer og folder i huden. Apparatet er udstyret med et specialdesignet håndstykke, der blidt suger folderne op i huden for at sikre, at radiofrekvens energi trænger dybt ned i læderhuden. Varmen fra energisektoren stimulerer ny kollagen vækst - det protein, som giver huden elasticitet, fasthed og spændstighed.




 

Før behandlingen

Konsultationen hjælper dig med at bringe klarhed over hvilken behandling, der er den bedste for dig og hvilke eventuelle reaktioner, der kan opstå efter behandlingen. Du bør altid gøre opmærksom på dine eventuelle tidligere behandlinger eller sygdomme før en behandling.

Vi tilbyder gratis konsultation med forundersøgelse samt journal oprettelse ved tidsbestilling. Huden på behandlingsstederne må ikke være præget af infektion eller irritation. Ansigtshuden afrenses, påsmøres efterfølgende en speciel gel, som kan overføre radiobølgerne, energimængder til læderhuden, som opvarmes.



Selve behandlingen


Under selve behandlingen vil du mærke en varme i huden. I visse områder kan det være let ubehageligt. Opvarmningen er kortvarig og forbigående.



Efter behandlingen


Det behandlede område kan være rødt og lidt hævet i nogle timer, idet hudområderne suges op til behandlermundstykket, kun i enkelte tilfælde tilkommer mere udtalt rødme og i sjældne tilfælde blodudtrækninger, som svinder i løbet af nogle dage. Dette er en såkaldt sugeeffekt, som vi også ser ved det vi kalder "sugemærker". Undgå solbelastning og solarium, som modvirker behandlingsresultatet. Cremer og makeup kan anvendes umiddelbart efter behandlingen.Forbedringerne vil være mærkbare lige efter en behandling og huden bliver gradvist glattere og mere opstrammet som ny kollagen dannes i ugerne efter behandlingen. Der tilrådes 5-7 behandlinger for et optimalt resultat. Herefter kan 1-2 behandlinger pr. år vedligeholde resultatet.



En ledsager er altid meget velkommen til at være til stede under konsultation. Under en behandling fraråder vi ledsagers tilstedeværelse af sikkerhedsmæssige hensyn.