Jydsk Lasercenter

Hud- og laserklinik med lang erfaring og diskret beliggenhed. Førende i Skandinavien indenfor avanceret laserbehandling af hudsygdomme og kosmetiske hudforandringer med smuk og diskret beliggenhed direkte ud til Limfjorden i Nordvestjylland. Vi tilbyd... mere

Jydsk Lasercenter-Kontakt
Behandlinger

Rynker - laser

 


 
Smartxide DOT laserterapi (Madonna lift) erstatter i mange tilfælde kosmetisk kirurgi og koster ikke en formue. I USA blev laserteknikken introduceret i 2010 og flere celebrities har fået udført behandlingen. Teknikken blev ligeledes introduceret i 2010 her på Jydsk Lasercenter.



Hvordan virker laserbehandlingen?



DOT står for Dermal Optical Thermolysis og er en global pioner indenfor fraktioneret CO2 laser resurfacing behandlinger. Før DOT laserterapien kom på markedet, måtte mange patienter udholde lange og ofte smertefulde laserbehandlinger, som forårsagede fordampning af hudens overflade og resulterede i betydelig ubehag med forlænget rødme og flere ugers restitutionstid. Desuden kunne de fleste CO2 lasere ikke behandle områder som nakke, hals og décolleté særlig nemt, fordi huden på disse områder ikke helbreder på samme måde som ansigtet. Hvordan er DOT laserterapien så anderledes? DOT lasersystemet anvender et "prik-mønster" til at danne tusinder af mikroskopiske perforeringer i huden mens den samtidig efterlader den omkringliggende hud intakt. DOT laseren gør det muligt for huden at hele hurtigere gennem de meget små "prikker". Denne procedure er mere sikker, hurtigere og langt mere effektiv. Behandleren har ligeledes mere kontrol over laserbehandlingen og er i stand til at skræddersy behandlingen med specialindstillinger til den enkelte patients hudområder samt problemer. Præcisionsindstilling af "track codes" i forhold til afstand, mønster, tæthed, dybde og dvæle-tid.

 

Velegnet til:

Akne-ar
Operations-ar
Rynker og fine linjer
Ujævnheder
Store skæmmende ardannelser

Ansigt
Øjenregion (Madonna Eyelift)
Hals
Décolleté
Håndrygge
Maveregion
Arme
Skuldre

 

Fordele:

Trækker flere år fra din alder
Hurtig heling ned fra kun 7 dage
Minimalt ubehag
Kontinuerlig forbedring op til 6 måneder efter 1 behandling
Et naturligt udseende bevares - bare i yngre udgave
Behandling kan gentages med 2-4 måneders interval










Mere info fra Deka Laser Technologies her


Mere Info på DOTTHERAPY.COM her



Utube video fra Deka Laser Technologies her
 

 

Vores patient udtalelser
 

Professionel vejledning. Vigtigt at føle sig tryg når man går ind til noget helt nyt og er nervøs. De bedste anbefalinger til Jydsk Lasercenter.
Lars, 52 år



Før og efter 2 behandlinger af underansigt
Super godt resultat
Connie, 57 år


 

Det var en fin oplevelse, selve behandlingen kan alle holde ud. Efter 6. dag er min hud fin, lidt rød, men det ser lidt friskt ud. Det kan varmt anbefales, selv på en ældre dame 75 år. Tak for en fin behandling.
Henny, 75 år



Før og efter 2 behandlinger af underansigt
September 2013 / Marts 2014
Oplevelsen er meget afslappet til ære for Uffe Gjede og Camilla, de forklarer hele forløbet meget forstående både før laserbehandling og efter. Dertil får man vejledninger med hjem, som guider en hele vejen - nærmest som en bibel.
Gitte, 46 år

 

 

Før og efter 1 behandling af hals
Januar / November 2013

Effektiv rynkebehandling - kan anbefales.
Yvonne, 49 år

 


 

Hvorfor opstår rynker og uens hudtone med alderen?

Huden mister sin elasticitet i takt med at vi ældes. Derudover vil sollys også fremme aldringsprocessen. De elastiske fibre i huden bliver mere langstrakte og huden syner mere grov og furet. Rynkerne starter omkring mund og øjne for senere at brede sig til hele ansigtet. Der kan komme mørke pletter og uens hudtone. Det er arveligt, hvor hurtigt huden ældes. Derudover vil livsstil og især sollys have stor indflydelse på processen.


Konsultation

Vi tilbyder gratis forundersøgelse ved tidsbestilling.

Konsultationen hjælper dig med at bringe klarhed over hvilken behandling, der er den bedste for dig og hvilke eventuelle reaktioner, der kan opstå efter behandlingen. Du bør altid gøre opmærksom på dine eventuelle tidligere behandlinger eller sygdomme før en behandling. Konsultation med forundersøgelse samt journaloprettelse og mindst 2 dages betænkningstid er påkrævet af Sundhedsstyrelsen efter gældende regler



Hvem udfører forundersøgelse og behandling?

Forundersøgelse og behandling udføres kun af speciallægen. Du er således garanteret fuld tryghed før, under og efter behandlingen.



Er det kun kvinder, som får udført behandlingen?

Nej, behandlingen er ligeså velegnet til mænd som til kvinder og er lige populær.



Hvordan føles behandlingen?

Følelsen vil opleves forskelligt fra person til person men det mest almindelige er en snurren og varme i det behandlede hudområde. Når laserbehandlingen er gennemført behandler vi hudområdet med en speciel creme for at mindske reaktion af rødme og varme.



Hvor lang tid tager behandlingen og hvor mange behandlinger er nødvendigt?

Behandlingen tager kun et par minutter ud over den ca. 20 minutters forberedelsestid med en bedøvende cremeinden behandlingen. Antallet af nødvendige behandlinger vil variere fra person til person, men de fleste mennesker ser en forbedring med det samme og optimale resultater ses efter 3 - 5 behandlinger.


Hvordan vil jeg se ud efter behandlingen?

Det behandlede område vil se rødt og en smule hævet ud, føles lidt ømt og kan svie. Det er hudens naturlige reaktion, som vil sætte den biologiske helingsproces i gang med dannelse af nyt kollagen (kollagen er et proteinstof, som spiller en central rolle i opbygningen af hudens bindevæv). Make-up og hudplejeprodukter kan anvendes ca. 10 dage efter behandlingen. Du kan genoptage de normale daglige aktiviteter lige efter, men vi anbefaler at undgå at dyrke motion eller sport, idét sved og varme kan irritere det behandlede hudområde. Det har bedst af at huden får lov til at holde sig i ro lige efter behandlingen.



Før behandlingen

Make-up skal afrenses inden behandlingen og en bedøvende creme påføres 20 minutter før behandlingen udføres.



Efter behandlingen

Du får en udførlig instruks om, hvordan du skal pleje det behandlede hudområde. Under helingsprocessen skal du anvende en speciel fugtighedslotion for at tilføre huden den nødvendige pleje og stimulere en hurtig helingsproces. Oftest kan du efter ca. 10 dage igen anvende makeup og hudplejeprodukter.

 

Links

consultingroom.com: Fractional eyelift - a non-surgical alternative to Blepharoplasty

plasticsurgeryportal.com: Madonna Lift - Eyelift surgery

fabulousbeautyblog.wordpress.com: The Madonna Lift - Oh what beautiful eyes

journalipanema.com: Lifting da Madonna - ja esta disponivel nas clinicas brasileiras

nypost.com: Red Carpet Beauty

madonnafansworld.over-blog.com: Shakira uses the Madonna Lift treatment

hollywoodlife.com: Madonna non-surgical facelift