Jydsk Lasercenter

Hud- og laserklinik med lang erfaring og diskret beliggenhed. Førende i Skandinavien indenfor avanceret laserbehandling af hudsygdomme og kosmetiske hudforandringer med smuk og diskret beliggenhed direkte ud til Limfjorden i Nordvestjylland. Vores top... mere

Jydsk Lasercenter-Kontakt
Behandlinger

Tunge øjenlåg - laser

 
Laserbehandling af tunge øjenlåg, rynker, sorte rande og slap hud ved øjnene






Vi anvender Smartxide DOT laserterapi (Madonna lift), som i mange tilfælde erstatter kosmetisk kirurgi. En billig, smart og langtidsholdbar løsning, som de dyreste antiage øjencremer aldrig vil kunne matche. Samtidig er der i modsætning til et kirurgisk indgreb mindre risiko forbundet med behandlingen. I USA blev lasersystemet introduceret i 2010 og flere celebrities har fået udført behandlingen. 



Laserbehandling omkring øjenområdet - hvordan virker det?


Laseren fjerner
slap hud, rynker, fine linjer, mørke rande og de afslørende tegn på aldring omkring øjnene ved at genskabe et ungdommeligt udseende. Laseren fjerner en mindre procentdel af huden per behandling, hvilket giver en øjeblikkelig "krympe-effekt" og dermed opstramning af huden omkring dine øjne. Huden fornyr efterfølgende sig selv fra inderst til yderst under en naturlig biologisk helingsproces som fortsætter i 3-6 måneder efter behandlingen.
Behandlingen er for dig, som ønsker hurtige enestående og langtidsholdbare resultater. Særligt kan det også være en stor fordel at få behandlingen udført som alderdomsforebyggende, når de første alderdomstegn bliver synlige, da du herved forlænger dit ungdommelige udseende.

DOT lasersystemet anvender et "prik-mønster" til at danne tusinder af mikroskopiske perforeringer i huden, mens den samtidig efterlader den omkringliggende hud intakt. DOT laseren gør det muligt for huden at hele hurtigere gennem de meget små "prikker". Denne procedure er sikker, meget effektiv og overstået på få minutter.  Hudlægen har fuld kontrol over laserbehandlingen og er i stand til at skræddersy den med specialindstillinger til den enkelte patient's behov. 

Smartxide DOT laseren behandler kun en brøkdel af huden ad gangen og bruger specielt indstillede stråler af lys svarende til bredden af ​​et menneskehår til at trænge ind i huden. Disse stråler af lys ødelægger den gamle kollagen i rynkerne og igangsætter kroppens naturlige helingsproces for at skabe nyt, ungdommeligt kollagen i huden (kollagen er et proteinstof, som spiller en central rolle i opbygningen af hudens bindevæv). Dette bevirker, at hængende hud omkring øjenlågene strammes op og at rynkerne omkring øjenomgivelserne helt eller delvist udglattes.





Præcisionsindstilling af "track codes" i forhold til afstand, mønster, tæthed, dybde og dvæle-tid



Fordele ved laserbehandling af rynker og slap hud ved øjnene samt tunge øjenlåg


  • Trækker 10-20 år fra din alder

  • Hurtig heling på ca. 7 dage

  • Minimalt ubehag

  • Holdbarhed på flere år

  • Kontinuerlig forbedring op til 6 måneder efter en behandling

  • Et naturligt udseende bevares - bare i yngre udgave

  • Behandling kan gentages med 2-4 måneders interval


 


 Producenten bag Smartxide DOT laserterapi (Madonna lift) 


Smartxide DOT laseren er udviklet af DEKA Laser Technologies i Italien, som er verdensførende i laser teknologiudstyr til bl.a kosmetisk behandling. DOT står for Dermal Optical Thermolysis og er en global pioner indenfor CO2 fraktioneret laser behandling. 

 

Hvem kan få en Madonna Eyelift  behandling?

De fleste mennesker med hængende øjenlåg, øjenbryn, rynker og slap hud omkring øjnene er egnede til laserbehandlingen. Derudover har laseren bevist at være sikker på de fleste hudtyper. Før du kan behandles skal du til en forundersøgelse og herefter have minimum 2 dages betænkningstid. Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om bivirkninger og ricisi ved behandlingen samt få udleveret en brochure herom.